EDTA-behandling i Danmark i ufortjent miskredit

En dom i en retssag mellem nogle forskere og foreningen af danske EDTA-læger angående et forsøg med EDTA mod åreforkalkning, er kommet til en forbløffende konklusion.

Historie og baggrund

EDTA er et stof, som gives intravenøst og som benyttes til at hæmme og fjerne belægninger af åreforkalkning inde i blodårerne. Se afsnittet om EDTA i kategorien Helseprodukter.

Fra starten har denne enkle, lavteknologiske og ufarlige, men angiveligt effektive behandlingsform stødt på modstand – i overvejende grad fra karkirurger.

I USA begyndte man allerede med disse behandlinger i slutningen af 1950´erne. I 1987 påbegyndes disse behandlinger i Danmark. Året efter studser partiet SF over, at denne behandling kun gives af private læger uden for sygesikringen, og politikere opfordrer til videnskabelige undersøgelser af disse behandlinger. Det sker året efter i 1988-89, hvor Karkirurgisk selskab samtidigt planlægger et forsøg med EDTA.

Da EDTA-lægerne læser karkirurgernes forsøgsprotokol og ser, at den beskrevne metode ikke stemmer overens med den behandling, som gives på EDTA-klinikker over hele verden, gør de opmærksom på det og sender den protokol, dvs. de forskrifter for behandling, de selv benytter. Karkirurgerne ønsker imidlertid ikke at benytte EDTA-lægernes protokol og EDTA-lægen Knut Flytlie, der oprindelig var tilknyttet forsøget som sagkyndig, hægtes af.

Forskellen i de to protokoller går i korthed ud på, at hvor EDTA-lægerne udover EDTA tilsætter C-vitamin, bicarbonat og magnesium, så benytter karkirurgerne udelukkende EDTA og natriumklorid. Desuden indeholder de tabletter, som anvendes i det karkirurgiske forsøg kun 2-3% af den af EDTA-lægerne foreskrevne mængde af vigtige vitaminer og mineraler.

EDTA-lægen Claus Hancke skriver samme år i Ugeskrift for læger, at karkirurgernes forsimplede EDTA-behandling er forkert, at den ikke virker og at den kan have bivirkninger.

I 1990 afsluttes forsøget, hvor der indgik 156 patienter med åreforkalkning i benene. I TV-avisen nedgøres EDTA-behandling af karkirurg Juul Jørgensen, der kan fortælle, at den EDTA-behandling, som anvendes af EDTA-læger, er uvirksom, da de (karkirurgerne) netop har undersøgt den. Dette på trods af at:

Karkirurgerne benyttede en anden EDTA-blanding end EDTA-lægerne bruger.
Karkirurgerne benyttede et utilstrækkeligt og kontraindiceret (forbudt) vitamin-mineraltilskud.
Karkirurgerne vidste, hvilke patienter, der fik EDTA før undersøgelsen var afsluttet, hvilket giver mulighed for at ”kikke i kortene”.
Karkirurgerne har – imod bedre vidende – påstået, at de benyttede samme behandling som EDTA-lægerne.

EDTA-lægerne klager efterfølgende over, hvad de betragter som misinformation til Den danske lægeforening DADL, til Lægeforeningens etiske råd, som afviser klagen. Herefter klages til Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed, UVVU. I dette udvalgs konklusion fremgår det at:

UVVA medgiver, at karkirurgerne har vidst, hvilke patienter der modtog EDTA før undersøgelsen blev afsluttet, men betegner ikke dette som uredeligt, blot udygtigt.

UVVA medgiver, at karkirurgerne har benyttet en anden behandling end EDTA-lægernes, men finder det ikke uredeligt, blot uhensigtsmæssigt. UVVU tager ikke yderligere stilling til dette punkt.

En efterfølgende korrespondance mellem UVVU og EDTA-lægerne ender resultatløst.

EDTA-lægerne Hancke og Flytlie udgiver i 1993 en undersøgelse i Journal of Advancement in Medicine af den korrekte EDTA-behandling af 470 patienter, hvor succes-raten er 80-90%. En samtidig såkaldt meta-analyse af tilsvarende behandling på 22.000 patienter har haft en tilsvarende høj succes-rate (88%).

Ugeskrift for læger bringer i 1995 en kronik af karkirurg Juul Jørgensen, som bebrejdes at være fyldt med misinformation og for at nedgøre EDTA-behandling.

Den imødegås af Hancke og Flytlie, men EDTA-lægernes argumentation stopper, da Ugeskriftet nægter at bringe deres indlæg. Hancke og Flytlie føler sig censureret, hvilket de gør opmærksom på.

Samme år forsvarer karkirurgernes hovedforfatter, Bernadette Guldager en PhD-afhandling lavet over deres EDTA-undersøgelse. Opponenter er bl.a. undersøgelsens egen statistiker, professor i karkirurgi, Torben Schrøder samt dr.med. Steen Stender. Forsvaret udvikler sig ifølge tilstedeværende og i dagbladet Politiken som en farce..

Hancke og Flytlie påpeger 75 fejl, herunder fire klare usandheder, som de fører bevis for i deres indsigelse. Ingen, hverken DADL, UVVU, Odense Universitet, opponenterne eller Undervisningsministeriet ønsker at vurdere sagen videre.

EDTA-lægerne beslutter sig for at stævne Juul Jørgensen og Bernadette Guldager for at få kendt deres udsagn ubeføjede. Byretten sender sagen videre til Østre Landsret. De indstævnede, Juul Jørgensen og Guldager ønsker sagen afvist, da sagen ifølge dem kræver videnskabelig indsigt. Herefter afvises sagen i Landsretten. Da denne afgørelse findes juridisk forkert, ankes den til Højesteret

Højesteret finder ligeledes Landsrettens dom juridisk forkert, og tilbageviser afvisningen, og sender hermed sagen tilbage til Østre Landsret til realitetsbehandling.

I de næste år tilspørges en lang række myndigheder, og efterhånden når sagen til domsforhandling i den første uge af maj 2001.

Ass. professor Terry Chappell og professor dr.med. James Carter fra USA gjorde det klart, at det karkirurgiske forsøg ikke fulgte den korrekte behandlingsprotokol.

Professor, dr.med.læge og civilingeniør Jørgen Clausen sagde, at man ikke kan sammenligne de to behandlinger, og slet ikke slutte fra den ene til den anden.

En patient, som havde deltaget i karkirurgernes forsøg, sagde på sit stille vestjyske, at han på den sidste behandlingsdag var til samtale med lægen, og at han dér havde fået at vide, at han fik "det rigtige". Så fortalte han lægen, at han da også kunne gå meget længere, hvortil lægen havde svaret: "Det siger vi ikke til nogen, for så kan vi ikke bevise, at EDTA ikke duer".

Ved afhøring af de to sagsøgte Juul Jørgensen og Guldager, kunne ingen af dem nævne blot én eneste EDTA-klinik i Skandinavien, som brugte forsøgets behandlingsmetode.

Prof.dr.med.Torben Schrøder(karkirurg) og Ovl.dr.med. Steen Stender (mediciner) var to af de opponenter, som i 1995 godkendte guldagers PhD-afhandling.

De havde ikke noget at udsætte på det karkirurgiske forsøg eller PhD-afhandlingen.

Chefen for Sundhedstyrelsens Institut for Rationel Farmakoterapi, ovl.dr.med. Jens Peter Kampmann blev spurgt, om man kunne drage slutninger fra den ene blanding til den anden, hvortil han svarede: "NEJ, det kan man ikke. Hvis man skal gøre det, så må man lave en sammenlignende undersøgelse, hvor den ene gruppe får karkirurgernes blanding og den anden gruppe får EDTA-lægernes blanding".

Da vidneafhøringerne var færdige, gjorde retsformanden en del ud af, at han gerne ville have hele den 8 år gamle UVVU-sag fremlagt i retten.

Den 28.juni faldt dommen:

Den konkluderer blandt andet, at det står klart, at de sagsøgte ikke har brugt samme behandlingsmetode som EDTA-lægerne, og det står ligeledes klart, at de sagsøgte offentligt har hævdet, at de har brugt EDTA-lægernes behandlingsmetode.

Imidlertid har de ”uafhængige” vidner Torben Schrøder og Steen Stender ikke haft nogen indsigelse mod det karkirurgiske forsøg, og derfor må retten anse forsøgets konklusion som korrekt. Retten synes her at glemme de to eneste uafhængige vidner, nemlig Jørgen Clausen og Jens Peter Kampmann, som sagde det stik modsatte.

Begge de sagsøgte blev herefter frikendt.

Sagen er enestående i dansk retshistorie, da det er første gang en domstol har taget stilling til rigtigheden af konklusionen i en PhD-afhandling. Juul Jørgen hævder, at det deres undersøgelse skulle afklare var, om EDTA benyttet isoleret har en virkning på åreforkalkning. Det viste deres undersøgelse, at det har EDTA ikke – i hvert fald ikke i tilstrækkelig høj grad.

Selv om der kun findes én type EDTA, så fjerner natrium-EDTA kun halvdelen af det kalk fra blodkarrene, som den korrekte blanding af natrium-magnesium gør, -på trods af, at begge stoffer fjerner lige meget tungmetal. Juul Jørgensen og Guldager finder derimod ikke, at forskellen i de to EDTA-blandinger har nogen betydning for undersøgelsens udfald.

Der findes dog ingen klinikker i hele verden, der anvender den EDTA-blanding som karkirurgerne benyttede i deres forsøg.

Den sidste dom i Landsretten har valgt at følge UVVUs gamle afgørelse, som tidligere refereret. Der er således faldet dom for, at man godt må sige, at EDTA ikke har nogen effekt på åreforkalkning. Et udsagn, der har forbløffet de patienter, der mødte op i retten for at bekræfte EDTA-behandlingens gunstige virkning på deres helbred og vil forbløffe de tusindvis af danskere, der gennem årene er blevet hjulpet med EDTA.

–Men ingen af disse patienter hører hele sandheden. Nemlig, at den EDTA-behandling, der er anvendt i karkirugernes forsøg, er en ganske anden behandling, end den de er blevet hjulpet af ved landets EDTA-klinikker.

Vi har endnu ikke kunnet få oplyst om EDTA-lægerne vil anke dommen.

Så vidt vi kan forstå, er det et spørgsmål om de vil ofre mere på denne sæbeopera af dansk retsvildførelse.