Carsten Vagn-Hansen

Læge, sundhedskonsulent

 

Syre-basebalancen                                                         5-3-2008

 

Syre-base balancen i kroppen måles i pH. Syrer har en pH-værdi fra 1-7 og baser fra       7-14. Jo lavere pH under 7, jo mere sur. Jo højere over 7, jo mere basisk.

 

Sundhedstilstanden hos mennesker er bedre, hvis kroppens pH er neutral eller let basisk.

Er pH lavere, har vi en større risiko for at udvikle knogleskørhed (osteoporose), svage muskler, hjertesygdom, diabetes, dårlig nyrer og mange andre problemer med sundheden, inklusiv kræft. Almindelige symptomer kan være sur mave, sure opstød, træthed, indre uro, hovedpine, muskelspændinger, ømme muskler og led, dårlig søvn mm.

 

Det er madens indhold af mineraler, der er bestemmende for syre-basebalance-værdierne i den.

Meget svovl og fosfor i fx æggehvidestofferne kød, fisk, æg og ost giver syreværdier, mens kalk, kalium, natrium, magnesium, mangan, som især findes i frugter og grønsager, giver baseværdier.  Mælk, koldpresset planteolie, mandler, tygget korn, hirse og boghvede giver et neutralt pH (6-7).

 

Basedannende fødevarer er:

 

Frugt, især rosiner og dadler

Grønsager, især spinat

Mælkesyregærede grønsager

Svampe

Kartofler

Mandler og paranødder

Græskarkerner og kokosnødder

Tangprodukter

Hvidløg og ingefær

Urter og salat

Avocado

Syrnede mejeriprodukter

Friskpresset juice

Urtethé

Olivenolie, hørfrøolie, fiskeolie

Bagepulver

 

Syredannende fødevarer:

 

Kød (kalv, okse, svin)

Salami, pølser

Fisk og skaldyr

Fjerkræ og æg

Mejeriprodukter (mælk, ost, smør, fløde)

Kornprodukter (brød, mel, knækbrød, pasta, spaghetti, havregryn)

Solsikkeolie, majsolie, vindruekerneolie

Jordnødder, valnødder

Margarine

Slik, sukker, sødemidler, is, chokolade, kager, pizza, sød saft

Alkohol, sodavand, cola, mineralvand

Kaffe, te (alle slags)

Medicin

Stress og tobak

 

Om noget smager surt eller ej, betyder ikke noget for pH. Citrusfrugter, tomater og eddike er sure, men virke basiske, når de kommer til nyrerne.

 

Nikotin og alkohol medfører også en forhøjet syreproduktion. Det samme gælder miljøbelastninger med kemiske stoffer og betændelsestilstande.

 

Bidragende til øget syredannelse er det, hvis man spiser for hurtigt og for meget. Andre ting, der kan medføre oversyring, er miljøgifte, lægemidler, elektrosmog, stress og negative følelser (ærgrelser, raseri, misundelse, stridigheder).  Sygdomme kan også medføre øget syring. Mangel på motion og søvnmangel kan hæmme kroppens udskillelse af syre. .

 

Når vi har spist noget, melder det sig i nyrerne med besked om, at det enten er syredannende eller basedannende. Nyrerne er ansvarlige for vores væskebalance og for at vedligeholde en relativt neutral pH-værdi i kroppen.

 

Ved stort indtag af syredannende fødemidler, og ved stress, travlhed og manglende motion kan kroppen blive oversyret. Nyrerne reagerer så med at forsøge at gøre kroppen mere basisk, blandt andet ved at der frigøres calcium (kalk) og magnesium fra knoglerne, og musklerne nedbrydes med henblik på dannelse af ammoniak, der er meget stærkt alkalisk (basedannende). Symptomerne er træthed, manglende lyst til at bestille noget, uligevægtighed og stivhed i kroppen. I det lange løb medfører det tyndere knogler og en formindsket muskelmasse. Dette forværres, hvis man ikke er legemligt aktiv på en måde, hvor knoglerne belastes, og ved den normale aldring.

Der kan opstå mangel på calcium og magnesium, som begge spiller en rolle for blandt andet knogledannelse og hjertefunktionen. Mangel på magnesium fører typisk også til kramper i musklerne, fx i benene, rytmeforstyrrelser i hjertet og angst.   

 

I fordøjelsen er spyttet neutralt, mavesyren er stærkt sur med lav pH, så især kød og andre proteinstoffer kan blive nedbrudt. Ved svag mavesyre kniber det med at fordøje proteinerne, fx hvis der kommer for meget basisk mad ned sammen med kødet.

Galden og bugspyttet er stærke baser, der neutraliserer det sure maveindhold, når det kommer ned i tolvfingertarmen, så tarmsaften bliver neutral. Man optager bedst næringsstofferne fra tarmen, når pH er neutral.

 

pH i blodet skal ligge mellem 7,35 og 7,45, og det holdes der ved kemiske forskydninger mellem det indre af cellerne og væsken udenfor cellerne samt ved regulation af kuldioxid indholdet i blodet i form af bicarbonat. Ved at trække vejret hurtigere eller langsommere kan udskillelsen af kuldioxid (kultveilte) reguleres.

 

Kræftceller kan ikke trives, når kroppen er meget basisk. For kræftramte er det derfor vigtigt at holde kroppen så basisk som muligt, gerne op mod en pH på 8. Det kan kun klares ved hjælp af en meget basedannende kost, især grønsager og frugt.

 

Nyrerne regulerer også bicarbonat i blodet, og dermed pH i blodet, ved at udskille eller tilbageholde syrer eller baser. Vi kan hjælpe dem ved at spise fødevarer med naturligt forekommende bicarbonat (fx kalium-bicarbonat i frugt og grønt), eller ved at tage et tilskud af bicarbonat. Den svovlsyre, der dannes når man spiser meget animalsk (dyrisk) protein er syredannende, men kan modvirkes ved at spise meget grønt og frugt.

 

Klor er også syredannende og fås mest i form af natriumklorid (køkkensalt) som vi normalt indtager 10 gange for meget af gennem færdiglavede produkter og bordsalt.. Klor trækker pulsårerne sammen, hvilket kan medføre for højt blodtryk. Forholdet mellem natrium og kalium var i stenalderen 1til 10, men er nu tippet over til at være 3 til 1. Det må der for anbefales at undgå almindeligt bordsalt (natriumklorid) og at bruge havsalt i stedet, fx Himalayasalt, der indeholder meget kalium og magnesium foruden en masse andre vigtige mineraler. Kalium er også meget vigtigt for knoglerne, bedst som kalium citrat eller kalium bicarbonat, men der er risiko ved at tage for meget, da det kan medføre rytmeforstyrrelser i hjertet.

 

Kornprodukter, fx hvede, rug og majs, er også syredannende, og udgør en alt for stor del af de flestes kost. Det samme gælder mælkeprodukter.

 

pH i blodet kan blive forskudt til den sure side (metabolisk acidose) ved en øget syreproduktion (fx mælkesyre eller ketonstoffer), ved et tab af bicarbonat (fx ved diaré) eller ved ophobning af syrer, der er dannet inde i kroppen (fx ved nyresvigt). Det påvirker både åndedrættet, der bliver hurtigere, hjertet og centralnervesystemet, så man kan blive sløv, evt. bevidstløs. Det sker fx ved ubehandlet sukkersyge hos børn.

 

Det modsatte – at blodet bliver for basisk med øget pH – alkalose – kan fx skyldes, at man trækker vejret for lidt og derved tilbageholder bicarbonat, eller at man har mistet syre (oftest saltsyre ved opkastninger). Normalt har nyrerne en stor kapacitet til at udskille overflødigt bicarbonat, og problemer opstår mest ved nyresvigt. Vanddrivende midler kan også føre til øget pH.

 

Er kroppen oversyret, har den brug for basedannende stoffer. Kan kroppen ikke neutralisere syrerne, bruger den basiske stoffer fra knoglerne, først og fremmest calcium og magnesium. Herved øges risikoen for knogleskørhed. Overskydende syre ophobes også som salte i bindevæv, led og muskler, der mister elasticitet og bevægelighed.

 

Bindevævet er således en slags mellemlager for syre. Det er et løst væv, som forbinder kroppens forskellige dele med hinanden. Det ligger rundt omkring organerne og nerverne og leverer næringsstoffer og signaler til cellerne, og det er med til at fordele vandet i kroppen. Det optager også affaldsstofferne fra cellerne på vejen til lymfe og blod. Sundt bindevæv er også basisk. Det aflaster nyrerne.

 

Med tiltagende syrebelastning ændrer bindevævet sig og bliver skadet. Hos kvinder kan

det vise sig som appelsinhud (cellulit). Det bliver svækket og får problemer med at klare sine transportopgaver og bliver sejt og skørt. Affaldsstofferne binde væske med hævelser og vægtøgnng til følge.

Når det er fyldt med syre, vil syrerne aflejres sig andre steder i kroppen, for eksempel som syrekrystaller i leddene med gigtsymptomer til følge, og i musklerne medførende stivhed, smerter og spændinger med muskelknuder (myoser).  

 

Man kan hjælpe noget ved at tage tilskud af calcium og magnesium, men det er først og fremmest gennem kosten, at man kan regulere sit pH. Man må i øvrigt aldrig indtage calcium uden magnesium, da der så er risiko for forkalkning af pulsårer, led mm.

Man kan tage tilskud af kalium bicarbonat, der er langt bedre end det normalt brugte kaliumklorid, men det skal ske på baggrund af måling af kalium i blodet, hvis man har problemer med nyrerne eller får medicin, der kan nedsætte tabet af kalium med urinen (visse vanddrivende lægemidler og spironolakton).

En håndfuld rosiner, to dadler eller en lille banan giver hver mere end 300 mg kalium.

 

Syrestabilt C-vitamin kan også være let basedannende.

 

Man kan også til en vis grad fjerne overskud af syre ved at tage bad i et badekar, hvor man tilsætter det 37 grader varme vand 100 gram natron og ligger i det i mindst 30-60 minutter. Det virker endnu bedre, hvis man under badet børster eller masserer sin hud, hvorved blodgennemstrømningen i huden forøges. Efter et sådant bad er huden blød, og man sover godt.

Har man ikke tid til et bad i et badekar, eller har man ikke noget, kan man tage fodbad med tilsætning af to spiseskefulde natron. .

 

Moderne mad med fastfood, discount fødevarer og færdigretter forstærker manglen på vigtige næringsstoffer af betydning for syre-basebalancen. Man kommer også til at mangle basiske vitalstoffer ved fastekure, diæter og når man fx som ældre spiser for lidt.

Ældre har heller ikke så let ved at udskille syrer og har derfor et større behov for basiske stoffer. Man drikker også for lidt. Man skal typisk drikke mellem 2 og 2½ liter vand dagligt for at understøtte udskillelsen af syre og affaldsstoffer.

 

Mange unge mennesker er i alvorlig fare for med tiden at udvikle kroniske sygdomme, da deres kost er raffineret, rig på kornprodukter og mælkeprodukter samt sukkerholdig. De drikker syre i form af cola og andre sodavand. Piger, som drikker cola, har en mindst 5 gange så høj risiko for at få knoglebrud.

Dertil kommer, at de fleste spiser alt for lidt af grønt og frugt. Visse steder i Danmark får 40 uf af 100 unge hverken frugt eller grønt dagligt. Mindst en tredjedel af kosten skal bestå af grønt og frugt for at bevare en basisk tilstand i kroppen.

 

Man kan få et godt indtryk af sin syre-basebalance med strips til pH-måling. Man kan  med fordel starte dagen, før man har spist noget, med at måle pH i spyttet, men man må ikke røre mundslimhinden med papiret. Dernæst måler man pH i urinen anden gang, man lader vandet. Det er en god idé at gøre det 10 dage i træk, og man kan så se bort fra de 3 øverste og nederste værdier og udregne gennemsnittet af de resterende. den naturopatiske læge Dr. Weiss fra Arizona anbefaler sin hjertepatienter, at pH ved disse målinger skal liggge mellem 6,8 til 7, og sine osteoporosepatienter mellem 7,2 og 7,4.

 

Internationalt er man blevet enige om, at man bør måle oversyring af kroppen ved hjælp af PRAL – Potential Renal Acid Load, syrebelastningen af nyrerne. PRAL vurderes ud fra indtaget af de forskellige fødevarer under hensyntagen til mineralerne i føden og drikkevarerne samt indtaget af proteiner.

 

Men på trods af kroppens evne til at regulere pH har madens syre-basebalance en stor betydning for kroppens funktion. Det er vigtigt at sammensætte kosten, så den kan fordøjes og optages ordentligt og er afbalanceret i forhold til syre-basebalancen. Det handler først og fremmest om at få nok grønt og frugt.

 

Et overskud af syredannende fødemidler giver tendens til affaldsophobning i vævene og dermed til fx gigt og andre muskellidelser. De syredannende fødemidler er først og fremmest protein- og fedtholdige fødemidler som kød, fisk,, ost etc., og de skal neutraliseres/afbalanceres med tilsvarende basedannende fødemidler som grønsager og frugt. Æblecideeddike, fx Martletts, er udmærket til at så pH over til den basiske side.

 

Et godt tilskud af basedannende stoffer er Basica, der findes som pulver, tabletter eller te.

 

Kræftceller trives kun i surt miljø. Ligesom rhododendron. Ved at holde sig meget basisk i kroppen, kan man standse eller hæmme kræftvæksten betydeligt.

 

Jeg vil anbefale, at man læser mere om dette selv. Jeg kan anbefale bøgerne: ”Mad eller Medicin” (Høst & Søn) og ”Spis dig fra ledsmerter, Gigt og..” (Klitrose), begge af Ellen Møller, samt ”Kreativ hverdagsmad og helbredende Kostvaner” (Klitrose) af Eva Lydeking-Olsen. Men der er mange andre gode bøger om emnet.

 

Tip en ven  Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv