København den 26. januar 2013.
Af Dyrlæge Hanne Koplev
Kobber er et essentielt stof, hvilket vil sige, at vi ikke kan overleve uden. Dog er overskud af kobber giftigt.
Grundstoffer kobber er et tungmetal. Et tungmetal nedbrydes aldrig, men cirkulere uendeligt.
Kobber-forbindelser, som tilføres jord, siges at have en halveringstid på ca. 500- 1000 år.
Kobber kan forårsage dannelse af antibiotika-resistente bakterier.
Danmark har / har haft områder, hvor jorden har manglet kobber, med mangel-symptomer hos planter og dyr til følge, hvorfor det har været brugt at tilføre jorden kobber ved at sprøjte markerne med kobber-sulfat.
Kobber findes i forskellige fødeemner og er nødvendig for f.eks. dannelse af forskellige enzymer og det røde blodfarvestof – hæmoglobin.
Det daglige behov er ca. 1½-2 mg kobber for et voksent menneske, og de fleste multivitamin-mineral-piller indeholder 1-2 mg kobber.
Undersøgelser fra USA finder dog denne mængde for højt sat.
Toksikologiske undersøgelser (1) viser, at for særligt følsomme individer kan 9 mg kobber (til en mand på 75 kg) være nok til at udløse kvalme og opkast.
Kunne vi i Danmark have en kobberforurening, som gør det uhensigtsmæssigt med 1-2 mg kobber i multivitamin-mineral-piller?
For græssende dyr er behovet ca. 7-15 mg kobber pr. kg tørstof i græs.
”Naturligt” græs, som ikke er tilført gylle, slam, kobbersulfat eller gødning tilsat kobber, indeholder 4-8 mg kobber pr. kg tørstof.
For at kompensere for mangel på mineraler har man tilbudt dyrene sliksten / saltsten under græsningsperioden. Sliksten kan indeholde optil 2000 mg kobber pr. kg.
Af en eller anden årsag er det blevet en ”modedille” i Danmark at tilsætte store mængder kobber til hestefoder, og hestefoder (müesli) indeholder således typisk 35 – 260 mg kobber pr. kg.
Det er mit gæt, at man har kigget på amerikanske undersøgelser af heste for kobber-niveau og har overført disse resultater til danske forhold. Men kan man det?
Grise har behov for 4-6 mg kobber pr. FE. En FE (foderenhed) svarer til ca. 1 kg byg.
Men små grise under 12 uger får optil 170 mg kobber pr. kg foder, og grise over 12 uger får 25 mg kobber pr. kg foder.
En ny undersøgelse har vist overskridelser af normen for kobber i svinefoder i 11 % af de kontrollerede foderblandinger.
Der blev i år 2010 anvendt kobberforbindelser svarende til i alt 515 tons rent kobber i Danmark (2).
Danske svineproducenter har opgivet, at de har anvendt de 360 tons rent kobber til svinefoder.
De resterende 155 tons kobber er der, trods henvendelse til miljø ministeren, ingen forklaring på brugen af.
Grisene får kobber i foderet i stedet for antibiotika for at undgå, at grisene får diarre og denne praksis har stået på i årtier (formentlig i over 50 år).
Grise er en dyreart, som helt unikt tåler så højt et kobberindhold. Grise har meget metallothionein i tarmen. Metallothionein er et af organismens egne kelaterende stoffer.
Et kelaterende stof er et stof, der fjerner tungmetaller fra organismen.
Får vil dø af kobberforgiftning, hvis de fodres med svinefoder eller afgræsser marker, som er gødet med svinegylle.
Der er også kendt blandt svineproducenter, at hunde, som spiser af grisenes foder, ikke tåler dette.
På trods af det høje kobberniveau i svinefoderet indeholder svinekød ikke store mængder kobber, idet kobber stort set ”går lige igennem” grisen og ud med gødningen.
Blandingen af gødning og urin kaldes gylle, og det spredes på markerne.
Svinegylle fra en smågriseproducent kan indeholde op imod 1000 mg kobber pr. kg tørstof.
En svineproducent vil typisk køre gyllen ud på egne marker, hvorfor koncentrationen af kobber må forventes at kunne blive meget høj i lokalområdet rundt svineproducerende industrier.
Kobberindholdet i afgrøder fra markerne vil afspejle kobberindholdet i jorden.
En norsk undersøgelse tyder på, at klovbærende dyr, som elg og rådyr, ophober kobber i leveren, og dette niveau synes at afspejle områdets belastning med kobber.
De danske myndigheder har gennem Center for Vildtsundhed foretaget en undersøgelse af kobberindholdet i lever fra 35 rådyr, som viser, at ca. 33 % af dyrene har lavt kobberindhold og ca. 10 % af dyrene har et indhold på 100 – 200 mg kobber pr. kg lever.
Mens Center for Vildtsundhed anvender gennemsnits-koncentrationer af kobber, og sammenligner rådyrene fra en ø (Fyn 23 dyr) med en anden ø (Bornholm 12 dyr), hvor begge øer har en betragtelig svineproduktion og derved konkluderer, at kobber ikke udgør noget sundhedsproblem for rådyr (?), så har private jægere i mistillid til resultaterne fra Center for Vildtsundhed indsamlede 9 prøver af råvildt og fordelt dem i to grupper.
Dem fra et kobberforurenet område og dem fra et ikke kobberforurenet område.
4 rådyr fra et kobberforurenet område havde et gennemsnit på 72,7 mg kobber pr. kg lever.
5 rådyr fra et ikke kobberforurenet område havde et gennemsnit på 6,3 mg kobber pr. kg lever.
Disse prøver er også undersøgt på akkrediteret laboratorium.
Blot 0,12 mg kobber / kg legemsvægt kan give kvalme og opkast hos menneske, der er kobber-følsomme.
Bor man i et område, hvor der kan være kobber-forurening på grund af udbringning af svinegylle eller slam, så kan man max. spise 50 g lever fra et meget kobberforurenet dyr eller 125 gram rådyr-lever af et mindre kobberforurenet dyr (for en mand på 75 kg), hvis man ikke vil risikere kvalme og opkast på grund af for stor indtagelse af kobber.
(Bemærk mængden gælder rå lever. Lever svinder stærkt ved stegning, idet vandet fordamper og kobberet opkoncentreres).
I et område uden kobber-forurening kan man spise rådyr-lever ubegrænset uden at risikere for kobberforgiftnings-symptomer.
En forespørgsels til GEUS viser, at kobberkoncentrationen i grundvandet er steget med 10- 20 gange fra 1989 og til 2009 (3).
Dertil skal kommenteres, at der fortrinsvist hentes grundvand under naturarealer og ikke under dyrket agerland.
Organismens kobber findes særligt i leveren, men også hjernen, hjertet, nyrer og binyrer indeholder relativt store mængder.
Overskud af kobber deponeres i nævnte organer, men også i øjet.
Generelt gælder det, at der synes at være en lille marginal imellem for lav og for høj indtagelse af kobber for mennesker og som nævnt visse dyrearter (og specielle dyreracer).
Sygdomme tilknyttet kobber er:
– Wilsons Sygdom. En arvelig defekt, som gør, at kobber ikke udskilles på normal vis.
– Menkes disease. En sjælden arvelig sygdom på grund af mangel på kobber, da kobber ikke kan omsættes i organismen.
– Kobbermangel. Giver symptomer, som blodmangel, diarre, gråhårethed, knogleforandringer, nervøse forstyrrelser, hjerteproblemer.
– Akut kobberforgiftning. Opstår når individet udsættes for en stor mængde kobber over kort tid. Giver symptomer, som utilpashed, opkast / opkast af blod, lavt blodtryk, blod i afføringen, diarre, gulsot, koma.
– Kronisk ophobet (kumulativ) kobberforgiftning. Opstår når individet over længere tid udsættes for (lidt) større mængde kobber end organismen kan udskille.
Kronisk kobberforgiftning kan medføre skader på lever, nervesystemet, hjerte, lunger, nyre og øjne samt medfører symptomer som sygelig træthed, depression, andre mentale lidelser, nedsat immunforsvar, kronisk infektion, harskning af fedt (lipid peroxidering), symptomer på zink-mangel, fotosensibilisering.
– Kobber-allergi (type IV). (Er)kendes ikke i DK, hvorimod nikkel- og krom-allergi er almen kendt.
Årsager til kobberbelastning / kobberforgiftning kan opstå ved:
– indtagelse af for store mængder kobber / kobberforbindelser,
– ved problemer med leverens udskillelse af kobber,
– ved kombinationen af forøget indtagelse og nedsat udskillelse,
– kviksølvforgiftning (amalgam-forgiftning), da kviksølv influerer på kobber-udskillelsen.
Kobberbelastning kan komme fra:
– forurening af fødevarer / grundvand.
– drikkevand fra kobberrør, brug af kobbergryder etc.
– amalgam-fyldningerne, som indeholder kobber i varierende mængder,
– kobber-spiral (ved prævention).
Kobber-antagonister er zink, molybdæn og sulfat.
Zink-mangel vil altså forværre en kobberforgiftning, og omvendt vil belastning med zink kunne medføre en mangel på kobber.
Kadmium er et giftigt tungmetal, som bl.a. findes i kunstgødning.
I organismen blokerer kadmium for zink, hvorfor kadmium kan være medvirkende til øget skadelig effekt af kobber.
Den kemiske reaktion af kobber.
Kobber reagerer biokemisk, som andre tungmetaller, med forkærlighed for selen- og svovl-bindinger og medvirker derfor til denaturering (ødelæggelse) af proteiner f.eks. enzymer, indeholdende de svovlholdige aminosyrer: methionin, cystin, cystein og proteiner med indhold af de selenholdige aminosyrer: seleno-methionin og seleno-cystein.
Kobber i overskud vil i blodet ilte LDL- kolesterol.
Iltet LDL-kolesterol er den egentlige ”synder i relation til åreforkalkning” (4).
Ikke-iltet LDL-kolesterol er derimod gavnligt og grundlag for dannelse af såvel D3-vitamin som mange hormoner f.eks. visse kønshormoner.
Overskud af kobber forårsager belastning af organismen med frie radikaler, hvilket kan bevirke oxidativ stress.
Fri radikal-dannelse medvirker til kemisk ustabile stoffer, som er skadelige for organismen.
Organismen anvender antioxidanter til at neutralisere de frie radikaler.
Oxidativ stress opstår, når der er ubalance mellem mængden af frie radikaler og organismens evne til at neutralisere disse.
Eliminering af kobber.
Hovedparten af kobber elimineres med afføringen, men der fjernes også kobber fra organismen gennem urinen, sveden, fosterproduktion og mælkeproduktion.
Kobber udskilles ligesom andre tungmetaller fra leveren til galden, hvor det er knyttet til et kompleks af glutathion, men også en anden udskillelsesmekanisme kendes for kobber (5+6).
Glutathion består af 3 aminosyrer, hvoraf den begrænsende aminosyre er den svovlholdige cystein.
Cystein dannes i organismen udfra den svovlholdige aminosyre methionin.
Til processen kræves også visse co-enzymer som vitamin B-12, vitamin B-6 og folsyre.
Hvis der er begrænsninger i processen, så denne ikke løber til ende, dannes homocystein i forhøjet mængde. Forhøjet niveau af homocystein er en medvirkende årsag til hjerte-kar lidelser.
Glutathion er en vigtig antioxidant i cellerne og kan desuden kelatere tungmetaller.
Også visse typer medicin og andre giftstoffer udskilles knyttet til glutathion.
Betydning af belastning med kobber for befolkningen.
Vi har i Danmark formentlig verdens største forurening med kobber pr. areal-enhed.
Men hvad med os mennesker?
Skades vi også af landbrugets forurening med kobber?
For nogle måneder siden skrev jeg og spurgte sundhedsministeren (med kopi til alle sundhedsordførende), om man undersøger den danske befolkning for kronisk kobberforgiftning og i fald ved hvilken metode.
Jeg har endnu ikke modtaget noget svar!
Kobber er under mistanke for at være en medvirkende årsag til dannelse af misfoldede proteiner i hjerne-cellerne hos patienter med Alzheimers Demens og Parkinsons Sygdom.
Endvidere vil kobber-belastning forstærke den giftige virkning af andre tungmetaller.
Belastning med kobber vil (formentlig) dræne organismen for visse stoffer f.eks. zink, selen, svovl, methionin, cystein, glutation, vitamin B-12, vitamin B-6, folsyre og antioxidanter.
Eks. på sygdomme, hvori kobberforgiftning indgår eller kan indgå:
Antal patienter i Danmark med (midlertidig eller permanent sygdom):
Wilson´s sygdom ca. 165
Alzheimers Demens (7) ca. 85.263
Parkinsons Sygdom (8) ca. 6000
Depression ca. 500.000
Depression efter fødsel ca. 5.5% af fødende kvinder (år 2000)
Skizofreni ca. 20.000 (år 2000) defineret som varig sindssygdom
Funktionelle Lidelser (9) ca. 300.000
Diagnosticering:
Kobber-allergi (type-IV). Diagnosticeres ved en MELISA-test (www.melisa.org ). Lidelsen ses ikke i Danmark, da man ikke tester for lidelsen, men den kan måske ligge bag ved symptomerne hos de individer, som mener sig ”gylle-ramt” og klager over hovedpine, træthed, ubehag.
Kobber-mangel kan diagnosticeres ved blodprøve.
Akut kobberforgiftning kan diagnosticeres ved anamnesen samt blodprøve / prøve af mave-tarm-indhold. Akut kobberforgiftning medfører ikke ophobning af kobber i leveren.
Den kroniske kobberforgiftning kan hos dyr diagnosticeres ved obduktion og undersøgelse af indre organer som f.eks. lever og nyre.
Kronisk kobberforgiftning er en velkendt lidelse hos får, som f.eks. har afgræsset marker, der er gødet med svinegylle.
Kronisk kobberforgiftning er også kendt fra visse hunderacer.
Diagnosticering af kronisk kobberforgiftning hos mennesker kræver leverbiopsi (hvilket ikke er helt ufarligt) eller test med et kelaterende lægemiddel.
Idet kobber er deponeret i indre organer, vil en normal blod- eller urin-prøve ikke afspejle organismens samlede indhold / depot af kobber.
(Der er faktisk omvendt proportionalitet, forstået på den måde, at lavt indhold af kobber i urinprøve eller blodprøve kan indikere stor mængde kobber aflejret i indre organer.)
Men ved at indgive et kelaterende lægemiddel, som knytter sig til kobber og trækker dette fra depoterne og over i blodet, hvorefter kobber udskilles, knyttet til lægemidlet, i urinen, så kan en urinprøve ved den kelaterede test indikere, om der er unormalt store depoter af kobber i organismen.
I det danske sundhedsvæsen testes patienter, med symptomer på kronisk kobberforgiftning ikke med relevante metoder til påvisning af kronisk kobberforgiftning på grund af manglende viden, men testes med testmetode for akut kobberforgiftning.
Relevant tests kan dog foretages på ca. 6 private lægeklinikker i Danmark eller på lægeklinikker i udlandet.
Behandling af kobberforgiftning.
Kronisk kobberforgiftning kan behandles ved brug af et kelaterede lægemiddel, som f.eks. – Atamir
(D-penicillin), – DMPS (Dimaval), – DMSA eller – EDTA, sanering for metal-implantater samt ved at korrigere for mangel på antioxidanter og mineralerne: – selen, – svovl og – zink med videre.
Konklusion.
Dansk landbrug udleder årligt minimum 515 tons kobber til miljøet og har gjort det i årtier.
Dette kobber må formodes at sprede sig til fødevarer og grundvand til skade for menneskers, dyrs og planters sundhed.
Den danske befolkning bør moniteres for kronisk kobberforgiftning.
Slides:
1) Hest med kobberforgiftning / zink-mangel?
Symptomer: tegn på zink-mangel, hudfortykkelse, sårdannelse, depigmentering, fotosensibilisering.
2) Diagram over test af 75 parkinsonpatienter for kronisk kobberforgiftning.
3) Eks. på test af neurologiske patienter for kronisk kobberforgiftning